Resiliente byer: Hvordan kan byer tilpasse sig klimaændringseffekter?

Globalt ser vi de katastrofale virkninger af klima forandring. Med hyppigere, mere alvorlige og tidligere uforudsete hændelser, såsom naturbrande, orkaner, oversvømmelser og tørke, er behovet for modstandsdygtige byer, og især infrastruktur, der skal redesignes og/eller genopbygges mhp. klimamodstandsdygtighed, kunne ikke være mere tydeligt.

Hvad er en modstandsdygtig by?

Ifølge OECD er modstandsdygtige byer byer, der har evnen til at absorbere, genoprette og forberede sig på fremtidige chok (økonomiske, miljømæssige, sociale og institutionelle). Modstandsdygtige byer fremmer bæredygtig udvikling, trivsel og inklusiv vækst.

Resilient Cities betragtes ofte som det næste kapitel i bæredygtighed. Med energi og vand bevaring, skal vi gøre mere for at sikre, at vores byer og strukturer kan modstå en klimabegivenhed.

Forberedelse, tilpasning, restitution

Hvorfor har vi brug for dem?

Det er blevet fremskrevet af FN, at i 2050 vil 70% af verdens befolkning bo i byer. Med 60 % af de nye bybebyggelser, der endnu ikke er bygget, er der en enorm mulighed for at bygge modstandsdygtige byer.

Ifølge Verdensforbuddetk, $4.2 billioner kunne spares ved at investere i mere robust infrastruktur. Med FN's program for menneskelig bosættelsee forudsiger, at i 2030, uden betydelige investeringer for at gøre byer mere modstandsdygtige, kan naturkatastrofer koste byer verden over 314 milliarder dollars om året, og klimaændringer kan presse op til 77 millioner flere bybeboere ud i fattigdom. 

Det er opsigtsvækkende tal.

Med byggeindustrien ansvarlig for 40 % af de globale kulstofemissioner – har vi et ubestrideligt ansvar for at reducere vores indvirkning om klimaændringer og forfølge bæredygtig og klimabestandig opbygge at skabe, bygge og forme vores byer til modstandsdygtige byer. 

De Forenede Nationers 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling (SDG'er).) beskriver behovet for modstandsdygtige byer i en række af sine mål, både eksplicit og implicit:

• Inden 2030, "at opbygge modstandskraften for de fattige og dem i sårbare situationer og reducere deres eksponering og sårbarhed over for klimarelaterede ekstreme begivenheder og andre økonomiske, sociale og miljømæssige chok og katastrofer" (Mål 1.5, FN 2030 SDG)

• "At gøre byer og menneskelige bosættelser inkluderende, sikre, modstandsdygtige og bæredygtige" (Target 11, United Nations 2030 SDG)

• "At styrke modstandskraften og tilpasningsevnen til klimarelaterede farer og naturkatastrofer" (Target 13, United Nations SDG)

Klimaresistent konstruktion

Klimamodstandsdygtighed tager højde for både akutte hændelser (hedebølger, kraftige regnskyl, orkaner eller naturbrande) og kroniske hændelser (stigende havniveauer, forværret luftkvalitet og befolkning migration). Klimaresistent konstruktion involverer design, engineering og opbygning af infrastruktur, der kan modstå disse akutte og kroniske hændelser. Det kan betyde passiv ventilation for at forhindre overophedning, udvidet vandlagring, off-grid backup-strøm eller afbødning af oversvømmelsesrisici for blot at nævne nogle få.

Det er generelt antaget, at meget få byer i øjeblikket er rustet til at håndtere hyppigere ekstreme vejrbegivenheder. Der er nogle byer, der har taget proaktive foranstaltninger for at tilpasse deres byer for at beskytte mod virkningerne af klima krise.

Barcelona, Greater Manchester, Helsingborg og Milano blev afsløret i november 2021 af Gør byer modstandsdygtige 2030 initiativ som de første fire europæiske byer anerkendt som "Resilience Hubs" for deres politik- og fortalerarbejde med at håndtere voksende klima- og katastroferisici.

Måske en af ​​de mest markante klimapåvirkninger på og af byerne bygget miljø er den urbane varmeø-effekt (UHI), som i bund og grund forstærker global opvarmning, med markant stigende temperaturer i byerne. UHI skyldes den høje termiske kapacitet (varmeabsorption) af beton, asfalt og andre mørkfarvede materialer i det byggede miljø.

Nogle byer designer infrastruktur til specifikt at bekæmpe UHI: København, Danmark (som har lovet at blive den første by at blive fuldt ud CO2-neutral ved at 2025på trods af en voksende befolkning) køler byen med havvand fra havnen; Fire byer i Polen bruger regnvand til at bekæmpe UHI-effekten med grønne busstoppesteder; Byens grønne områder og grønne tage kan ses i en række byer som Fukuoka, Japan og Paris, Frankrig.

Rundt om i verden kan vi se mange eksempler på, hvordan modstandskraft kan indlejres i kernen af design og konstruktion:

• Filippinerne har taget kuppelformede tage til at modstå stærke vinde og tyfoner. Stærk vind kan også bekæmpes med skråninger med flere tage, centrale skakter for at reducere vindstyrken og trykket på taget ved at suge luft ind udefra og bruge skrøbelig arkitektur for at forhindre strukturelle skader.

• I Kina Svampe Byer Projektet afprøver øko-tekniske løsninger til at absorbere og genbruge regnvand i over 30 metropoler for at reducere risikoen for oversvømmelser.

• Miami hæver gadeniveauer og udvikler sig grøn infrastruktur.

• Bangladesh har en flydende multifunktionsbygning, der vil hvile på søjler med flydende tanke, der rejser den under oversvømmelser.

• For at tilpasse sig kolde og tempererede klimaer kan vandvægge bruges i stedet for beton. Vandvægge indeholder tromler med vand til at lagre varme og give termisk masse og hurtigere varmeudveksling end beton eller murværk.

Vi kan se på disse eksempler, og mange andre, som modeller for, hvordan vi potentielt kan ændre og styrke vores byggede miljøer og beskytte bycentre mod virkningerne af en opvarmende planet.